Jeg vil også coaches mor

SKREVET AF ALICIA RAFF
En dag her hjemme sagde min søn på 8 år: ”Mor jeg vil også coaches”. Jeg tænkte OK og Spurgte Sebastian om han havde styr på hvad det betød at blive coachet hos RaffCoaching?”Ja, det har jeg, jeg skal tænke på et emne som vi to skal tale om og så går det meget bedre”. ”Det er helt rigtigt” svarede jeg.
Hvornår skal vi aftale at vi taler sammen? På tirsdag efter skole kl. 15.15 blev vores aftale. Det blev tirsdag og jeg lavede saftevand og vi gik op på hans kontor (værelse).
Jeg spurgte om han havde fundet på et emne vi skulle tale om? Ja det havde han. ”Du skal hjælpe mig til at blive bedre til at rydde op!!” UPS den bliver svær tænkte jeg.

Ok på en skala fra 0 til 10 hvordan har du det så med oprydning lige nu? ”4” svarede han (jeg ved også at han ikke syntes det er særlig sjovt).
Jeg spurgte igen, hvornår syntes du der ser mest ryddeligt ud? ”Det er når der ikke ligger noget på gulvet svarer han for ellers kan støvsugeren spise mine legoklodser og det vil være det værste der kunne ske.”IMG 7022
Hvilken nogle systemer er de bedste på dit værelse? ”Det er mine egne systemer ikke dine mor” (av for den, lige retur til giveren).
Hvem kan du søge hjælp hos når du går i stå med oprydningen? ”Dig mor, bare du ikke blander dig i systemerne.” ”Det er en aftale” svarede jeg hurtigt, han skulle endelig ikke miste modet til selv at komme i gang.
Hvornår går du i gang med at rydde op? spurgte jeg meget interesseret som mor. ”Nu” svarede han, ”men jeg rydder altså ikke det hele op i dag.” OK det er en aftale.
Til sidst spurgte jeg ham om følelsen af at havde lyst til at rydde op havde ændret sig, hvordan var den nu på en skala fra 0 til 10? og her svarede han 7. JUBII

 

På søndag skal vi så prøve vores nye samarbejde, det bliver spændende. Jeg er tryg og det er han også, for han ved han kan spørge sin mor.

 

Tak kære Sebastian, fordi du lærer mig så meget!